ForeningsMentor

Om ForeningsMentor

ForeningsMentor er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Kommune, Red Barnet og DBU Jylland. ForeningsMentorer er frivillige mentorer, som hjælper og guider børn og unge og deres familier fra udsatte byområder ind i foreningslivet. De skaber mulighed for, at børn og unge kan gå til en aktivitet i en idræts- eller kulturforening tæt på, hvor de bor. Vi arbejder i projektet også med flygtningebørn og unge.

ForeningsMentor er et bydækkende projekt i Aarhus, dog med særligt fokus på Gellerup, Bispehaven samt Tilst. 

 

Hvad tilbyder ForeningsMentor?

Vi skaber kontakt til børn og unge, der gerne vil gå til en aktivitet i deres fritid.

Vi vejleder børnene og deres familier i forbindelse med opstart i en forening.

Vi følger barnet ud i foreningen gennem en periode på ca. 1 måned til 6 måneder.  og forældrene ud i foreningen de første par gange.

Vi inddrager forældre i processen med at skabe en aktiv fritid for deres børn.

Vi følger efter et mentorforløb op og hører, hvordan det går med foreningsdeltagelsen.

 

Hvad kan vi samarbejde om?

ForeningsMentor ønsker et bredt samarbejde med skoler, foreninger, sundhedsplejersker, beboerrådgivere, lektiehjælpere, daginstitutioner og andre, som kan gøre børn og unge fra udsatte boligområder samt flygtningebørn og unge opmærksomme på vores tilbud.

Hvis I møder en familie, som kan gøre brug af vores støtte eller rådgivning, må I meget gerne hjælpe familien med at kontakte os.

 

For yderligere information kontakt:

 

Heidi Lytje Oehlers

hlo@aarhus.dk

Tlf: 51 57 53 48

 

Henriette Gaardbo

henga@aarhus.dk

Tlf: 29 20 40 10

 

 

 

 

 

Aarhus Kommune, ForeningsMentor © 2015

digitaldannelse.org | typofree.dk